Automatic translation        Til forsiden
Så er målet sat - KRETA
25. september - 8. oktober, 2011 Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Kroatien, Bosnien Hercegovina
9. oktober - 22. oktober, 2011 Bosnien Hercegovina, Montenegro, Kosovo, Serbien, Bulgarien
23. oktober - 5. november, 2011 Bulgarien, Makedonien, Grækenland,
6. november - 19. november, 2011 Grækenland
20. november - 3. december, 2011 Grækenland
4. december - 17. december, 2011 Grækenland
18. december - 31. december, 2011 Grækenland
1. januar - 14. januar, 2012 Grækenland
15. januar - 28. januar, 2012 Grækenland, Albanien, Montenegro, Kroatien, Bosnien, Slovenien, Italien, Østrig, Tyskland
29. januar - ??. februar, 2012 Tyskland, Danmark

 

 

 

 

 

 

 

 

15. januar

Afsked med familien - kager med til kaffen.

Vi kørte langs kysten til Patras - dagen udviklede sig efterhånden til en smuk solskinsdag.

Over broen og lidt længere nordpå fandt vi et sted for natten - rigtigt smukt sted.

N38°20'39" E21°35'18" - Paralia Kryoneri.

 

 

 

 

 

 

Flot lys over vandet og bjergene da solen gik ned.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Yndet sted at træne for bjergbestigere.

16. januar

Flot morgenstund - 3 graders frost - op til 8 varmegrader i løbet ad dagen - solskin.

Via Aitolikon - lille bebygget ø forbundet med dæmning/bro - er vi fortsat langs kysten og har slået os ned på kajen i Preveza - her holder også en østrigsk camper.

N38°57'42" E20°45'32" - Preveza

Her i Aitolikon undlod vi fornuftigt nok at forsøge os med Erwin i de smalle gader.

17. januar

Igen en flot dag med sol og temperaturer fra minus 3 til plus 6 grader.

Fortsatte nordpå til Igoumenitsa - kort før byen gjorde vi holdt på en benzinstation. Ved indkørslen stod en stor hund lænket. Lænken var snoet sammen så den var mindre end en halv meter lang, den var fastgjort til en tyk vandslange, som den med besvær kunne flytte et par meter. Jeg var henne og snakke med den og se om jeg kunne løsne op for knuderne - det lykkedes desværre ikke - den fik en masse at spise og noget vand. Radmager.

Jeg havde mest lyst til at pille halsbåndet af den og lade den løbe frit. men ..... ? Vi havde ikke rigtigt nogen mulighed for at gøre mere.

Jeg har til aften sendt alle oplysninger til et græsk dyrevelfærdsselskab, så jeg håber de har nogen i området, som kan hjælpe.

Vi holder nu højt oppe i bjergene med en fantastik udsigt over sneklædte bjergtoppe - og rød himmel.

N39°46'40" E20°32'33" - 844 m. - Aetopetra

En bil (den eneste vi har set i 1½ time) har netop stoppet i undren over hvad vi dog holder her for.

Vi har fået svar fra dyrebeskyttelsen og vi har sendt detaljere oplysninger om stedet - de forsøger at få en person frem til hunden og se hvad de kan gøre.

18. januar

6 graders frost og åh så fredeligt her i bjergene. Helt klart vejr.

Vi afventer spændt at høre mere fra dyrebeskyttelsen - de forsøger at få en mand ud i dag.

Den videre tur gennem bjergene bragte os gennem et kæmpe stenskred, hvor vejen var begravet og en midlertidig grus/stenvej førte os gennem området.

Sidst på formiddagen nåede vi den albanske grænse - formaliteterne var hurtigt overstået, så vi kunne fortsætte.

Man er i gang med at forbedre og udbygge vejnettet - det giver en blanding af fine  og dårlige veje - og så det vi næsten ikke kan kalde veje. Visse steder er hastighedsbegrænsningen 5 og 10 kilometer timen - og den hastighed overskrider man ikke !

Vi kørte til Joti komplekset, som vi også overnattede ved sidste år - restaurant og tankstation.

Vi ofrede 20 Euro på en middag - lammekød, salat, pomfritter, brød og to øl.

19. januar

Igen sol, men kun et par graders varme.

Ankom efter omkring 150 kilometers kørsel på overvejende gode veje til Camping Albania, som vi jo kender fra sidste år.

http://www.camping-albania.eu/

Der er sket rigtigt meget siden sidst og rigtigt meget er i gang nu - nye faciliteter, mere plads i køkkenet. Også i området har de haft mulighed for at hjælpe med genopbygning af huse efter sidste års oversvømmelse - hjælp til nødstedte kvinder (hustruvold) har de også været involveret i - hvilket har medført nogle ubehagelige episoder med skydevåben og vanvittige ægtemænd.

Hele familien er dog ved godt mod.

Desværre ikke noget positivt nyt om den stakkels hund i Grækenland. Jeg har i dag skrevet til en lokal organisation - intet svar endnu.

20. januar

2,5 graders varme og overskyet.

Vi har været på besøg sammen med Dick og Helene.

Første besøg hos en enlig dame, som ikke har nogen til at hjælpe sig. Hun får ca. 54 Euro om måneden fra staten - det rækker hverken helt eller halvt til de mest basale fornødenheder. Vi har mad med til hende og et læs brænde er også bestilt. Hendes hus og indbo var ødelagt efter oversvømmelsen og er nu blevet restaureret - bl.a. nyt køkken - hun viser stolt, at der kommer vand ud af vandhanen - det har hun ikke haft før! Også møblerne er nye.

www.camping-albania.eu kan man klikke videre og se en hollandsk tv reportage om familien og hjælpearbejdet - tv-selskabet har også doneret en ny bil med handicaplift og penge til projekterne.

Andet besøg er hos en svagelig 84-årig mand, han var hårdt skadet i oversvømmelsen, men er kommet sig fint. Huset er sat i stand og han har fået en ordentlig seng og tv, så han ikke behøver at stirre op i loftet hele dagen. Også mad og brænde til ham.

Endelig lidt positivt nyt angående hunden i Grækenland. Vi har fået forbindelse med den lokale gruppe, som vil tage ud og hjælpe den.

21. januar

Afsked med familien og ad sted til Montenegro. Grænseformaliteterne var hurtigt overstået.

VEJARBEJDE med totalt uorganiseret trafikregulering på de mudrede og smalle strækninger med MEGET usikre og dybe kanter. Vi sneg os forbi en lastbil - hvem af os der var mest nervøs for at kanten skulle skride, så vi trillede rundt, ved jeg ikke - men han så nærmest panisk ud i hovedet og jeg undlod at se mig selv i spejlet.

Vi klarede den halsbrækkende strækning og fik fine veje herefter.

Ved Tivatski bugten tog vi færgen over (8,50 Euro), så vi sparede den lange, men smukke tur rundt om bugten. Sidste år kørte vi turen rundt, men det er for sent på dagen og vi skal finde et sted for natten.

Det blev Autocamp Zlokovic et par kilometer længere fremme. Her er som mange andre campingpladser kun delvist åbent. Vi fik lov at være her i nat for 10 Euro. Pladsen ligger lige ned til vandet, er ikke stor, men har de basale faciliteter.

N42°27'26" E18°39'50" - Bijela

22. januar

Fortsat i smukt vejr og op til 12 graders varme - ind i Kroatien med lidt ekstra toldkontrol end sædvanligt.

Forbi Dubrovnik og de ti kilometer af Bosnien, hvor grænseovergangen er blevet meget nemmere end sidste år - de så knapt nok på passene.

Vi har fået lov til at overnatte på en vinterlukket Autokamp. Her er vand og toilet åbent og da vi ikke behøver elektricitet koster det gratis. Flinke mennesker.

N43°08'21" E17°16'49" - Camp Vitep - Zaostrog

23. januar

Vi fortsatte turen langs den fine kystvej, efter Split drejede vi ind i landet og fortsatte ad D1.

Vi var meget tæt på at ende turen på en yderst ubehagelig vis. En modkørende "glemte" at dreje i svinget. Han kom pludselig om hjørnet med kurs direkte imod os. Jeg fik lavet en hurtig manøvre til højre, uden at køre ud over rabatten, og den anden chauffør vågnede heldigvis op til dåd i sidste sekund. Vi slap med forskrækkelsen, men det var op over! Så nu skulle vi blot have hjertet ned på plads igen.

Den videre tur bragte os op i knapt 800 meter og gennem spøgelsesbyer fra krigens tid. Vejene er nye og fine.

Vi holder for natten ved en restaurant i 480 meters højde med parkering.

N44°17'18 E15°53'06" - D1, Grab - Restaurant Tomic

2 suppe, 2 kylling, 1 salat og ½ liter rødvin = 150 D.kr.

 

24. januar

Koldt og regnvejr, så vi var ikke så kede af det, da frk. GPS ledte os op på betalingsmotorvejen - noget hun ellers ikke må! - det viste sig i øvrigt at være en rigtig fin motorvej med konstant flot udsigt. Så det var faktisk en positiv oplevelse. Vi vil jo normalt helst ad mindre veje.

Det endte med, at vi fortsatte helt til Slovenien, hvor vi tæt ved den italienske grænse parkerede på hestestutteriet, som vi også holdt på sidste år.

25. januar

"Kom hviledagen i hu", står der i Bibelen, og Paulus siger, at den ene dag kan være lige så god som den anden, så vi tager dagen i dag (onsdag), som vor hviledag, den er der vist ingen andre, der har reserveret.

Frostgrader til morgen, men klar himmel.

Lipizzaner Stutteri N45°40'07" E13°53'03" - Lipica

Vi har endelig hørt fra Grækenland - de har været ude og se til den stakkels hund i den korte lænke. De har fundet frem til ejeren, som de vil kontakte, så de kan få hjælp. Hvis de blot fjerner den, kan de blive anklaget for tyveri, så de må fare med lempe.

Billede af hunden til højre.

26. januar

Rigtig flot dag - temperaturen har svinget mellem minus 8 og plus 2 grader.

Vi havde en virkelig smuk tur op gennem Slovenien, et smut i Italien og så ind i Østrig, hvor vi besluttede at tage ophold på
Schluga Camping *****
Vellach 15
9620 Hermagor-Pressegger See (Kärnten)
Østrig

N 46° 37' 53,2" E 13° 23' 46,4"
 
Tlf.: +43 (0)4282-2051
Fax: +43 (0)4282-288120
E-mail: camping@schluga.com
 

Camping Cheque accepteres.

Foruden camping Cheque (ca. 115,00 D.Kr.) skulle vi betale 6,39 Euro i diverse skatter og 19,00 Euro for 24 timers internet som i øvrigt ikke virkede gennem vores router, således at vi kun kunne have den ene computer på nettet ad gangen.

Skrækkeligt dyrt blot for en P-plads med internet - noget vi ofte har ganske gratis. Vi benytter jo aldrig faciliteterne, kun eventuel vandpåfyldning / tømning.

camping Cheque inkluderer strøm, dog kun en vis mængde, så vi skal måske betale ekstra i morgen.

Generelle oplysninger:
Campingplads egnet for handicappede
Vintersportscampingplads
Åbningsperiode: 1-1/31-12
Vejledende pris: € 32,15 (DKK 239,52) / € 43,75 (DKK 325,94)
Vejledende pris vintersportsperiode: € 33,55 (DKK 249,95) / € 45,15 (DKK 336,37)
Betalingsmuligheder:
Mastercard, Visa
Størrelse:
Areal: 5,6 ha Brutto
Tur-pladser: 300 (Areal 80 - 120m2)
hvoraf 180 udelukkende er med elektricitet
hvoraf 120 er komfortpladser
Faste standpladser: 5
Autocamper steder: 24 med et område på 80m2 hver
Beliggenhed:
Indkøbsmulighed i en afstand af 2 km
Højde: 600m
Rutebeskrivelse:
A23 Villach-statsgrænse Italien, frakørsel 364 Hermagor/Gailtal. Følg derefter B111 til 2 km inden Hermagor. Drej til højre ved campingpladsskiltet. Campingpladsen ligger på venstre hånd efter 50m. Ruten via 'Windische Höhen' er lukket for campingvogne.

27. januar

12 graders frost til morgen - klar himmel.

Vi har valgt ikke at tage motorvejen - der har bevirket, at vi er kørt over flere bjergpas, som har været utroligt flotte. Vejene var fine, nogen gange smalle, og skisportsstederne var særdeles populære.

Temperaturen svingede mellem minus 12 og nul grader - solskin det meste af tiden.

Efter at have tanket autogas fandt vi frem til en camperstop, hvor vi har slået os ned for natten - en grilkylling udgjorde det for aftensmad.

N47°50'29" E12°59'04" - Freilassing (Tyskland).

28. januar

2 graders frost - frosten fortsatte hele dagen - af og til lette snebyger. Vejene fine.

Vort mål var Fritz Berger campingtilbehør i Deggendorf, hvor vi ankom ved frokosttid.

Vi skulle have et opgraderingssæt til vores parabolanlæg, som for nuværende er analogt. De havde sættet i restordre, men var utroligt flinke til at finde en anden afdeling, hvor det var på lager og samtidigt reservere det for os.

Så efter frokostpausen satte vi kursen mod Friedberg. Omkring 450 kilometer nordvest for vores nuværende position.

Overnatning bliver på et kæmpe parkeringsområde ved Donau i udkanten af Regensburg.

N49°01'35" E12°05'29" 

Til top